Forrige

Tilbage til oversigten   

Jefferson

Sorten stammer fra staten New York omkring 1825 og opkaldt efter præsident Thomas Jefferson og vi regner med at den kom til Danmark omkring 1840.
Sorten er svagtvoksende med bred vækst efter en del år. Kan med fordel espallieres. Træet er hårdført og kan blive ret gammelt. Frugtudtynding kan være en fordel i år med for stor frugtsætning. Frugten bliver oval til ægformet, stor op til 5 cm lang og 4,5 cm i diameter. Den er først gulgrøn - ved modenhed citrongul til guldgul - evt. med karminrøde prikker. Frugtkødet er grønliggult eller lysegult, meget saftigt og med sød smag. Modner fra midten af september til et stykke ind i oktober. En første kvalitets spiseblomme.