Podning

Der findes mange forskellige former for podning og for alle former drejer det sig om at sætte en rod og top sammen så begge dele holdes i live. Det kan skyldes at du ikke kan få rod på "toppen" på anden måde, eller at det bare er den nemmeste og sikreste måde at få "toppen" til at gro.

(Billeder kommer snart)

De mest kendte podemetoder er nok "kopulation" og "okulation", men der findes også spaltepodning, sidepodning, sidebarkpodning, T-snitpodning, Chip-budding, okulation med splint - og mange flere.

De vigtigste forudsætninger for at podningen lykkes, er at lave arbejdet på det rette tidspunkt og give den ny plante mulighed for at gro sammen hurtigst muligt efter podningen. Det lykkes bedst, hvis rod og podekvist er af bedste kvalitet, at opbevaringen har været i orden, og snittene i den sammensatte plante er sådan at vækstlagene i barken har størst mulig kontakt og tilbydes optimale forhold for at vokse sammen og begynde at gro.

(Billeder kommer snart)

Værktøj og hjælpemidler
En god skarp kniv til at lave lige snit i kvistene med. Det kan være en speciel podekniv, som findes i prisklasser fra under 100 kr.. En hobbykniv med bredt blad kan også bruges. Eneste betingelse for knivens egnethed er, at der kan laves et lige snit næsten hver gang i de pinde, der skal skæres i. Prøv det på pilekviste med en tykkelse på mindst 1 cm. Snittet skal være mindst 2 cm - gerne 3 cm langt.

(Billeder kommer snart)

Sammenbinding kan gøres med podeelastik, bast, malertape eller alt muligt andet. Eneste krav er at det kan holde kvistene sammen indtil de er groet sammen og at de kan fjernes igen derefter.

(Billeder kommer snart)

Podevoks til at dække åbne sår på kvistene med, her findes en mængde forskellige midler i forskellige prisklasser. Alternative muligheder er afdækningstape fra malerens værksted, smeltet stearin, bivoks og der er sikkert mange andre midler, der er egnede. I de professionelle muligheder findes voks, der kan bruges koldt, noget skal opvarmes og nogle midler er der harpiks i, så det skal smøres på med pensel - andre med linolie kan gnides på med fingrene.
Fælles for alle er, at der skal holdes øje med at der ikke kommer revner i voksen, så der kan ske fordampning fra kvistene og at det er en fordel, hvis det ikke ændrer struktur i frostvejr. Du kan selv lave podevoks af parafin (smeltede kertelys), kunstharpiks ca. 5%, men husk aldrig at varme op over 50 grader, så vil parafinen kunne brænde.

(Billeder kommer snart)

Grundstammer
Har du tid nok, kan du lave egne grundstammer ved at så frø af den art, du vil have. Det kan være æblekerner, kerner fra vilde pærer, mirabel, kirsebær, tjørn og mange andre. Vigtigst er det ikke at tørre frøet. Det kan enten sås med det samme eller lægges i en plastbeholder/pose i dybfryseren og så det omkring nytårstide. Frøene lægges i en rille og der drysses 2-3 cm sand over frøet, evt. dæk med grangrene når frøet spirer i marts-april for at undgå for megen udtørring af jorden. Disse små træer kan omplantes efter løvfald og de tykkeste bruges efterfølgende sæson - eller plantes ud i planteskolen et år yderligere, før de bruges.
Vegetativ formering af grundstammer laves ved jordhypning af de nye skud, der kommer på en nedskåret grundstamme af den ønskede type. Holdes hypningen ved lige og lettere fugtig, vil de fleste nye skud sætte rødder på en sæson.
De må gerne være i blyantstykkelse, når der skal podes på dem.

(Billeder kommer snart)

Podekviste
Kan du finde sunde og kraftige kviste af sidste års tilvækst, er de gode podekviste. Ved de fleste sorter er den bedste del af kvisten den tykkeste og dermed inderste del af kvisten. De kan klippes umiddelbart før podning - gerne i februar-marts før de viser tegn på saftstigning. Vil du klippe før - kan det lade sig gøre fra december. Kvistene kan gemmes nedgravet i jorden uden indpakning eller de kan pakkes ind i fugtige aviser med 1% atamon i vandet, indpakket i plastposer - og gemmes udendørs. Vigtigt er det, ikke at klippe podekviste i frostvejr. Derimod tåler de frost efter de er klippet, men opbevaring i køleskab eller dybfryser dur ikke i længere perioder.

De fleste af de nævnte materialer kan naturligvis købes i "De gamle sorter". Se prisliste under "Poderekvisitter"

Podning af specielle træer
Træer, der kan være vanskelige at få til at lykkes eller podninger et stykke over jorden lykkes bedst, når der er begyndt saftstigning i stammen og podekvistene har været gemt indtil da. For de fleste "amatører" gemmes podekviste bedst ved at grave dem ned i ca. 10 cm dybde på et skyggefuldt sted. Det kan være nord for et plankeværk, tæt hæk eller bygning uden varme. Podning kan så ske sidst i april eller først i maj på friland eller tidligere, hvis der er mulighed for at have grundstammen i drivhus eller udestue.