Forrige


Ananaskvæde, Cydonia oblonga ”lusitanica”

Det er lykkedes mig at få fat i materiale til fremstilling af ”Ananaskvæde”, som ser ud til at stamme fra Amerika, hvor der findes masser af hits, når du søger på nettet – søg på ”pineapple quince” og der kommer masser af opskrifter på retter med kvæder og ligeså mange sider om planten og frugten.

Oprindeligt stammer kvæderne fra Iran og dets nabolande, hvorfra de har bredt sig til det meste af verden. Der er masser af sorter og de fleste udmærker sig ved et flot løv som ofte farves flot gult før løvfald. Frugterne kan variere meget fra den ene sort til den anden og kan i form minde om æble eller pære. Oftest er det lodne frugter, det er hårde frugter selv ved fuld modenhed og de har stærk duft. Træet bliver i reglen ikke højere end 4 meter i Danmark.

Ananaskvæden har lange, tykke torne, skinnende mørk bark og sætter efter nogle år masser af frugt, i hvert fald hvor jeg har set den. Frugten er nærmest pæreformet med meget ujævn yderside.