Spørgsmål: Hvordan får vi de bedste espalieræbletræer?
Svar: Espaliering er en praktisk måde at få træerne til at fylde ganske lidt og alligevel give velfarvet og velsmagende frugt. Bruges ofte op ad mure eller fritstående mellem forskellige afdelinger i haven. Regn med at der er tre faktorer, der afgør, hvor meget et bestemt træ vokser - og det har stor betydning, også ved espalliering. De tre faktorer er: grundstammen, sortens vækstkraft og jordtypen. Ofte vælger mange at plante på meget svage grundstammer for at undgå kraftig vækst, men samtidig får man også virkningen af den svage vækst ind, som øgede sygdomme i et træ, der ikke er i den bedste kondition, og dermed er det ikke sikkert, at det bliver så gammelt, som hvis der valgtes en kraftigere rod. Det bedste udgangspunkt er at starte med et 1-års træ eller et træ, der er specielt formet, så det passer til den espallierform, du ønsker. D.v.s. de nederste grene skal være afsat, hvor de ønskes, måske også næste grensæt, f.eks. med 40 cm interval i højden. Du kan normalt ikke få træet til at sætte grene nede på stammen, uden at klippe træet ned til omkring 10 cm over det ønskede sted, medmindre stammen kun er 1 år gammel. Formningen af træet bør startes således, at sidegrenene skal være mindst 10 cm lange, før det får lov at gro i toppen. Det gøres ved at knibe topskuddet/topskuddene indtil sidegrenene er mindst 10 cm - herefter må træet sætte ét topskud - til ca. 10 cm over næste sideskudsæt - så knibes topskuddet igen - og det fortsætter indtil næste sæt sidegrene er 10 cm lange. Undervejs må sidegrenene, som vi ønsker - også vokse med samme længde som afstanden mellem snore eller pinde, som sidegrene kan bindes til. D.v.s. vi sandsynligvis får en tilvækst på træet på 40 cm om året - det er i hvert fald en passende afstand mellem de vandrette grene, hvis vi laver det, der kaldes en vandret palmette. Hvis du i vækstsæsonen ikke når at knibe skuddene, kan der klippes med beskæresaks. Husk beskæring om sommeren er det bedste for træet - beskæring om vinteren vil det give et forøget antal vanskud. Der findes utallige espalieringsformer - og ingen siger det, skal være nogen bestemt form, så det er op til din egen fantasi. Fidusen er bare, at der skal være så stor afstand mellem grenene at lys til enhver tid kommer ind i træet og farver den frugt, der med tiden kommer. I vækstperioden beskæres - gerne ved knibning af urteagtige skud, således at nye skud i »uønskede retninger« bliver fjernet, når der er sat 3 blade på et nyt skud. Gøres det meget konsekvent vil træets grene gro i tykkelsen i stedet og der vil på vandrette grene dannes blomsterknopper. Det er er lige det, vi ønsker: Det giver træet masser af frugt, og den kraftige vækst aftager, og træet bruger primært energi på frugter, dernæst på vækst. På den måde giver det os så mulighed for at smage på det, det drejer sig om, Dernæst finder man ud af, at frugtens kvalitet er størst, når frugterne hænger enkeltvis og med en håndsbredde mellem hver frugt. Danmarks Jordbrugsforskning har udgivet hæftet Espaliering af frugttræer i serien »Grøn Viden«. Her kan læses meget mere, bl.a. om valg af træer, dyrkning, espalieringsformer, opbygning af en vandret palmette. Grøn Viden Havebrug nr. 154 Oktober 2003. Jeg har også en liste over sorter, der er mest velegnede til at espalliere, den kan fås ved at sende en mail og bede om espallieringslisten. God held med espallieringen!
Boi Jensen, podemester
Frugttræskræft kan være den værste fjende for frugttræer, mest i æbler og pærer. Nogle træer dør af det, når de får sygdommen på stammen – andre har problemer, når de får det på grenene og det angrebne bør altid fjernes + et godt stykke mere – og brændes. Jeg benytter en metode, der er værd at kopiere. Når jeg beskærer og for den sags skyld producerer træer, gør jeg altid mine redskaber rent med en klud, der er fugtig af atamon – og klorin skulle have samme virkning (det lugter bare og er særdeles giftigt for vore omgivelser). Herved undgås at vi flytter svampesporerne fra det ene træ, til det andet.
Der findes et beskyttelsesrør i genbrugsplast, formet som en spiral med enkelte huller i - og materialet er ca. 8-10 cm bredt. Det snos om træet og sættes 3 cm i jorden, så er der også beskyttet mod mus samtidig. Pris 6 kr. pr. rør på 60 cm i højden.
Fordelen ved spiralen er desuden at den kan blive siddende, selvom træet bliver tykkere end hullet i spiralen, der så bare giver sig.
Tråd kan selvfølgelig også bruges, men det giver problemer med grene, der evt. vil stikke ud i hullerne, der slider det på grenene og det ser ikke pænt ud, hverken sårene - eller for den sags skyld trådnettet.
Økologerne bruger desuden at hænge uld fra får i toppen af træet, det kan rådyrene heller ikke lide, men skal nok fornyes hvert halve år - og så er vi vistnok ved at være gennem de ugiftige råd.
Efterhånden bliver internettet en større hjælp, også når der skal finde noget af den ældre litteratur, som ofte er vanskelig at finde antikvarisk og til tider nærmest umulig at betale, fordi antallet af bøger er ganske begrænset. Her finder du et par af de bøger, jeg ofte bruger fordi de er spængfyldte med beskrivelser og ideer til hvad der kan plantes. Søg på nettet efter relevante oplysninger. Podemesteren er særdeles interesseret i gamle bøger om frugtsorter. Både til egen samling men også for at give andre frugtnørder muligheden for at få fat i relevant litteratur. Har du noget i sådanne bøger som skal komme fremtidens frugtnørder til gavn, kontakt mig og vi finder ud af et eller andet.
Spørgsmål: Jeg har de sidste 2 år haft problemer med orm i frugter på Opal blommetræ (træet ca. 6 år gammel ) med det resultat at 90 % af frugterne faldt af ca. 4 - 5 uger efter bestøvning. Har du et godt råd til mig?
Svar: Orm i blommer er irriterende, for hvem gider stå med en halvspist blomme og konstatere, at der er en halv orm tilbage - eller at blommerne bare falder af.
Jeg vil foreslå en af 2 ting - eller en kombination af begge.
Begge er giftfrie, det med gift kan du bruge, hvis du absolut ikke tror på de andre.
Det er muligt at gå alle blommer efter, når de er på størrelse med hasselnødder - og plukke alle dem af, der er et hul på knapt en mm størrelse i - smide dem i skraldespanden - så ormene bliver brændt af.
Den udtynding er nødvendig for jeg tror ikke, du kan finde larverne i blomsterne - her gemmer de sig for godt. De bliver lagt som æg af en "blommevikler", som ligner et møl, i de helt tidlige blommer, her bliver æggene til larver, som gnaver sig ind i de helt nye blommer, der blev bestøvet, når de så har spist det, de gider i en blomme, kan de kravle ud og ind i nabofrugten og så videre.
Hvis du får alle blommer sorteret og fjernet de, der er med huller og dermed larver - skulle problemet være løst, med mindre naboerne har samme problem.
Hvis det er tilfældet - må du til at opfordre til at gøre noget kollektivt.
Der findes en blommeviklerfælde, som produceres af et firma i Esbjerg, der hedder Tanaco. Den fælde kan normalt købes i havecentre og jeg tror du kan få den i det lokale havecenter.
Jeg håber, det lykkes for dig, for det andet er godt og grundig træls.
Tilsvarende findes der også fælder til æbler, hvor viklere kan være et stort problem.
Hvis det ikke lykkes at finde fælderne lokalt, fylder de ikke mere end de kan sendes i en tyk kuvert - og jeg plejer at have dem på lager. Iøvrigt findes der nye fælder uden selve "teltet" og det bliver så lidt billigere i år 2.
Pæreblad-galmide ”mideskurv” som dette angreb også kaldes, frembringer på bladene, navnlig på espaliertræer, små blæreagtige fortykkelser, der først er røde eller gulgrønne for til sidst at blive sorte. De mikroskopiske mider lever inde i det fortykkede bladkød. Angrebet er i reglen ikke særlig alvorligt og bekæmpes ved gentagne sprøjtninger før blomstring med malathion. (Jørgen Vittrups bog ”Frugt og bær” Politikens forlag 1982).
Rodskud fra grundstammen er noget, der opstår af og til og det er vigtigt, at de fjernes, når man kan komme til det – og ved at der graves ned og skuddet fjernes ved at rive det af. Fordelen ved det er, at evt. anlæg til at sætte flere også ryger med ved den metode. Det gør mindre, at der bliver et sår på stammen.
Derfor brug tiden på at grave ned og fjern det ordentligt – frem for at klippe dig ud af problemet, som hyppigst opstår ved troldhassel og blommer.
Skurvsvampen kan i fugtige, varme somre give en del problemer i pære og æbletræerne.
Skurven ses normalt først på bladene, siden på både frugter og grene. Bladene får brune pletter, der vokser, frugterne får mørke pletter, hvorfra råd kan starte og grenene kan få små kratere efter skurvangrebene.
Angrebene kan ikke umiddelbart fjernes, men risikoen kan nedsættes ved lidt arbejde og omtanke, når du ved, hvorfra svampene kommer. Pæreskurv og æbleskurv er 2 forskellige svampe, som ikke angriber modsat.
Svampesporerne ligger i det foregående års blade, derfor er det en god ide at fjerne årets nedfaldne blade og kompostere dem eller grave dem ned. Man skal ikke forvente, at ormene kan nå at omsætte dem alle før næste sæson.
Angrebene starter ved at det er over 15 grader og regner på de nedfaldne blade, svampesporerne springer op i luften og sætter sig på de nye og våde blade. Hvis der ikke sker en hurtig udtørring af disse blade, vil svampene begynde at gro og så er vi måske allerede inde i en ond cirkel.
Udover at fjerne bladene kan en sprøjtning med sprøjtesvovl være en forebyggende foranstaltning, fås i pulverform og er et anerkendt gødningsmiddel, der også må bruges i økologiske træer
Pallen kan være alt fra en plade af stor eller lille størrelse - den skal stå mindst 15 cm fra mur eller andre ting, musen kan kravle op ad, rørene er oversavede jernrør, der er galvaniserede - kasserede rør, der har været beskadigede. Sådan har jeg opbevaret mine frugter de sidste 10 år uden museangreb.
Pod de gamle træer med nye sorter
I april kan du pode de gamle æbletræer med nye sorter. Har du podekviste på køl ved minus 2 grader eller uindpakket, gravet 20 cm ned i jorden, et skyggefuldt sted, kan der podes om når saftstigningen begynder og for den sags skyld til træerne er sprunget ud. Et træ der enten bærer dårlige eller ubrugelige frugter er velegnet til formålet eller du gerne vil have mange sorter på dit træ – ingen muligheder bør blive glemt når først du kan pode om.

Før i tiden blev der ofte plantet madæbler og af og til også bare frøformerede træer og dem kan vi starte med at lave nye sorter på, andre gange har vi træer med tidligt modne sorter eller ikke særligt attraktive sorter, så må de også stå for tur og endelig kan træerne være enten ikke beskårne eller bare misligholdte, eller de er nærmest af ælde gået mere eller mindre af bæring. Så er ompodning også metoden, frem for at plante nyt. Både fordi sunde træer der podes om, kan give rigtig meget frugt i løbet af ganske få år og fordi vi oftest ikke uden for meget besvær kan plante nye træer på samme sted p.g.a. jordtræthed for æbler, pærer og kirsebær.

April er det rigtige tidspunkt at starte, men det giver ikke problemer bare podekvistene har været korrekt opbevaret at ompode hen i juni måned også.
Her er det su-per at få leverandøren af podekviste til at pakke og først sende podekviste når det er tiden for arbejdet. Ofte har denne kølehus med minus 2 grader og det gør ikke den store forskel at pakke kviste på et tidspunkt og sende senere.

Samtidig med ompodningen er det muligt at rette op på træets form, hvis det f.eks. er blevet for højt – og det er også vigtigt at få lavet en relativ kraftig tilbageskæring, når vi taler om ældre træer, også så der ikke skal podes alt for mange steder. Det er også vigtigt at få vinklen fra toppen af træet og ud til de yderste sidegrenes podnin-ger til at være omkring 120 grader, frem for at lave den for spids, som ofte vil betyde af toppen gror for kraftigt og vil skygge for meget for podningerne, der laves ude i siderne af træet. Mangler et træ en sidegren, er det muligt at pode en sådan gren ind i træet enten ved en sidebarkpodning eller side spaltepodning.

På æbletræer anbefales det ikke at pode på tykkere grene end 6-8 cm i diameter – og ve d den tykkelse er det en fordel at lade tynde smågrene sidde og være saft-trækkere og dermed hjælpe træet bedre i gang med at få liv i podekvistene. Disse safttrækkere skal senere fjernes, når podekvistene er godt i gang (det er jo de for-kerte sorter).

Der er ikke noget i vejen for at træet kan være skåret ned før ompodningen, men så lad det der svarer til et stykke brænde på hver gren og sav det sidste bort, i forbin-delse med podearbejdet, så undgår du at det fryser eller tørrer ind på anden måde før podning. En ordentlig sav, grensaks, skarp kniv og så er det bare om at komme i gang. Husk handskerne når du saver, for det er hæmmende for arbejdet, hvis du skærer i fingrene. Ofte står du på en uhensigtsmæssig måde ved den form for pod-ning, så det er med at passe på. Bliver savsnittet lidt flosset eller ujævnt i kanten, kan det rettes med kniven,

Der er mange måder at pode på, men start med det der virker let for dig så du mestrer al arbejdet. På tynde grene kan det være optimalt at kopulere – d.v.s. 2 skrå-snit, der er lige brede, så barkkanten på begge snit, rører hinanden. Det giver en god kontakt og er snittene bare mindre 2½ - 3 cm lange, giver det er god sammenvoks-ning. Normalt vil denne podeform laves på grene under 3-4 cm i diameter og virker på alle former for træer.
På stenfrugt (blomme og kirsebær) bør det være eneste podeform, medmindre du kan lave triangulering eller en tillempet form, hvor podekvisten skæres på 3 sider og lægges ind i et nøjagtigt lige så stort snit i grenen, hvor barken er fjernet, men det er nok mest for viderekomne.
På æble- og pæretræer er det også muligt at lave barkpodning, hvor den skråtskårne podekvist skubbes ned bag ved barken, der er åbnet med et 3-4 cm langt snit gennem barken, der så er løsnet fra træet ved at vippe lidt med kniven, det betyder at træets bark ligger med bagsiden mod forsiden af podekvistens bark – og sam-menvoksningen sker ved at det sammenlukkede og tilbundne kvist og barkflige begynder at udveksle næring og dermed går podekvisten i gang med at gro.
Smør voks på de åbne snitflader og husk endelig enden af podekvisten. Der må ikke være synlige sårflader efter voksning.

Er grenen tykkere end 3cm, kan man sætte 2 podekviste på. Det gør man mest for at være mere sikker på, at mindst én af podningerne lykkes. Skulle begge lykkes, skal den ene fjernes i løbet af sommeren, da der ikke er plads til mere end ét skud. Det gælder også, hvis en podekvist sætter mere end ét skud, her vælger man oftest at lade det øverste skud på podekvisten vokse og fjerne de øvrige, men er det nederste skud meget kraftigere, kan man vælge det.

Fligpodning
Fligpodning er også en mulighed. Fligpodning giver en bedre sammenvoksning, fordi der ved denne metode kommer bark på begge sider af podekvisten. Sådan fligpoder man:
Skær et 2-3cm langt skråsnit gennem hele podekvisten i den tykke ende.
Fjern en ganske tynd barkflig i samme længde på modsatte side af podekvisten.
Skær - efter at gren-enden er savet af - to snit i barken med samme længde som po-dekvistens skråsnit og med nøjagtig samme afstand som den tykkelse podekvisten har, efter at du har skåret et skråsnit på den. Afstanden mellem de to snit er lidt større ved grenens afsavede ende, end 3 cm nede ad grenen, hvor spidsen af pode-kvisten skal ind.
Barkfligen mellem de to snit, løsnes med en skruetrækker eller en tilsnittet pind, så barkfligen kan bøjes forsigtigt ud.
Læg podekvisten ind bagved barkfligen.
Bind kvisten fast og smør sårfladerne med voks.
Ved fligpodningen opnår man en sammenvoksning på fire snitflader, og erfaringer viser, at sammenvoksningen bliver stærkere, og der opnås normalt en kraftigere vækst i podekvisten ved denne podemetode.

Plasticmaling kan erstatte podevoks ved podning på tykke grene, giver podevoks ofte problemer. Det skyldes, at det ikke hænger ordentligt ved. Et billigt alternativ er plasticmaling, en rest er fin. Husk maling med fareklasse 0/0 eller 0/0/1 hvor 1-tallet betyder svampemiddel, så malingen ikke mugner, det må gerne smøres igen efter et par dage, så det ikke revner ved tørring., så holder det ekstra godt. Der er ingen grund til at spare på det, hvis der skulle være nogle utætheder mellem snorene, og smør også enden af grenene. Husk voks på enden af podekvisten.

Flere sorter på ét træ
Når vi nu er i gang med at lave sjov, kan vi også prøve at lave et træ med mange sorter. Det eneste problem er, at sorterne ikke vokser lige kraftigt, men det må vi så kompensere for ved senere beskæring. Hver podning skal have lov til at vokse stort set lige meget og dermed blive lige store og få lige meget lys. Derfor er det vigtigt at finde sorter til disse ompodninger, som alle har nogenlunde samme vækstkraft. Enten skal de alle være svagtvoksende sorter eller alle middelkraftigtvoksende sorter. Det er ikke en umulig opgave, og den er spændende nok til, at vi nok skal få brugt beskærersaksen i løbet af vækstsæsonen, så vi får et nogenlunde symmetrisk træ.
Ønsker du flere sorter på samme træ kan de sagtens podes på samme tid men kun én sort på hver gren. På denne måde er det muligt at have et træ med ene tidlige sorter og så finde rækkefølgen, hvor de skal spises, og så kun en gren pr. sort – og på den måde er det muligt at slippe for at ”drukne” i for tidligt modne sorter. Samtidig giver det mulighed for at få afprøvet de tidlige sorter, som hver især har sine gode og dårlige sider, det sidste er mest kort holdbarhed og kort spisesæson.
Der findes rigtig mange forskellige slags podevoks og jeg er vendt tilbage til det produkt, jeg i startede med i 1985, hvor jeg begyndte at pode. Produktionen sker på en fabrik i Schweiz hos firmaet Radix og er på basis af linolie og andre ”hemmelige ingredienser”. Det lugter og føles næsten som gammeldags kit. Voksen er med ubegrænset holdbarhed, naturligvis ikke længere end til du får den brugt, bare den opbevares i en plastbeholder, lufttæt så der ikke bliver skorpe og støv på det. Det tåler vand, frost og smelter ikke ved varmen om sommeren. Bruges ved at du tager et stykke på cirka en ternings størrelse, klemmer det mellem tommel- og pegefinder og bruger tommelfingeren til at gnide eller smøre et tyndt lag på de åbne sår, primært enden af podekvisten, når der ikke er brugt et topskud. Jeg smører aldrig noget på det jeg har bundet med, bast eller elastik, det er unødvendigt og giver kun bøvl når du skal til at skære bindingen op igen. Laget der skal på podningerne er under 1/10 mm og det skal være lige nøjagtig så tykt at du ikke kan se igennem det, med lidt øvelse bliver det bedre og bedre. Normalt bruger jeg 500 g til 4-5000 podninger hvor det smøres på 2 steder pr. podning. Prisen på voksen kan ses under podning – poderekvisitter.
Billedet til højre er planteskolens kontrolbevis for efteråret 2016, udstedt af NaturErhvervstyrelsen.
Når din vej ikke lige falder forbi Holstebro og planteskolen i Mejrup er det også muligt at sende de fleste ting, der sælges i planteskolen, både podematerialer og planter. De fleste ting sendes med Posten og når planterne bliver håndsorteret i postens sorterehaller, plejer det ikke at give problemer. Efter de nye betingelser for at alle breve er op til 5 dage undervejs, går det kun med ting der ikke er levende eller hvis vi kan være sikre på at tidspunktet ikke sætter planterne tilbage (oftest podekviste). Derfor vil der i de fleste tilfælde bliver brugt pakkepost og ofte vil pakken blive sendt til enten nærmeste postbutik eller en postbutik efter dit ønske, måske fordi der ligger en butik i nærheden af arbejde eller din vej til/fra arbejde. Prismæssigt vil en pakke til hentning i postbutikken være 20 kr. billigere end hvis den skal leveres på din adresse, så det er en afvejning af om du skal køre ekstra for at hende pakken, hvilken leveringsmetode der vælges.

Hvis pakken skal hjem, er det vigtigt at oplyse om du har en flexafleveringsaftale med posten. Det betyder at du har et skilt på postkassen hvor der står et bogstav, f.eks. C for carport, så ved posten at pakken sættes uden kvittering og den skal ind i carporten. Har du ikke sådan en aftale, giver du en melding om hvor pakken må sættes, hvis der ikke er nogen hjemme, så sætter jeg besked til posten på postpakkesedlen. Alternativet er at posten kører med pakken igen og du kan så først hende den i postbutikken dagen efter.

De fleste pakker med træer op til 5 stk. og en total højde under 150 cm – kan sendes for under 200 kr. Små pakker med podeting og andre småting, vægt under 2 kilo kan sendes for maksimalt 100 kr., begge disse priser er for levering på din adresse.